was successfully added to your cart.

Kurv

Det betaler sig at gøre sig umage

By januar 25, 2019 umage

At gøre sig umage er hverken nemt eller gratis, men det betaler sig.

Hvad betyder det egentlig at gøre sig umage? Umage, er ikke bare noget vi siger; men er et løfte til dig som kunde hos Umage Studio.

Jeg har lavet en længere uddybende forklaring af ordet Umage, og hvorfor det er en så vigtig del af vores værdier.

 

En definition af ordet ‘umage’

Hvis vi først ser på, hvad det egentlig betyder at gøre sig umage, så er det faktisk ret simpelt.

Ifølge Retskrivningsordbogen kan ordet ‘umage’ både være et substantiv, et adjektiv og et verbum. Der er altså flere måder, ordet kan bruges på, men betydningen er ofte den samme.

Først og fremmest kan umage stå som et substantiv (navneord). Det sker for eksempel, hvis du siger ‘det er umagen værd’. En umage er lidt lig med et besvær, eller en anstrengelse, men ofte set på en positiv måde. I virkeligheden er det en substantiveret og omvendt udgave af ordet ‘mag’, der signalerer noget roligt og nemt.

Ofte vil umage dog benyttes som et adjektiv (tillægsord). ‘En umage indsats’. ‘Et umage par’. Ordet beskriver altså et navneord.

Til sidst kan umage også være et verbum (udsagnsord). Sådan er det for eksempel, når vi siger ‘at umage sig’ – en af de mest populære vendinger i forbindelse med ordet. Det er nok også som verbum, at den vigtigste betydning af ‘umage’ findes.

Men bortset fra måderne ordet kan bruges på, så dækker det over samme princip. Det betyder at anstrenge sig, gøre sit bedste, eller at bestræbe sig. Det er faktisk et ret gammeldags ord, der traditionelt er blevet brugt meget i Danmark. Ofte hører vi det i skolen, på arbejdet, og i diverse aktiviteter når vi selv forsøger at være kreative og arbejdsomme med noget.

Som adjektiv kan umage dog have en ekstra mening – at noget er forskelligt eller uens. Men i denne sammenhæng vil vi fokusere på ordets primære betydning: Hvor vigtigt det er at gøre sig umage, hvilken indflydelse det kan få, og hvorfor vi selv har taget ordet til os i forbindelse med vores arbejde.

 

At gøre sig umage er vejen frem

Der er ingen tvivl om, at det er vejen frem at gøre sig umage. Det er sådan, du laver et stykke kvalitetsarbejde. I dansk kultur har ordet ‘umage’ altid haft en særlig betydning. Af forældre, skolelærer, chefer, samarbejdspartnere og endda af os selv er vi ofte blevet bedt om at gøre os umage, når vi laver noget vigtigt.

Og vi danskere er bestemt gode til at gøre os umage. Vi ved, hvad det vil sige at lægge en ordentlig indsats i tingene. Danskere giver gerne en umage indsats, når det kommer til at skabe noget ordentligt. Ordet er gået igen over generationer, og vi har taget inspiration i konceptet med at gøre sig umage. Det er sågar blevet et ret almindeligt princip.

At gøre sig umage kan ses lidt på samme måde som at være hårdtarbejdende. Et naturligt talent er én ting. Næste skridt er at gøre sig umage. Kun med en umage og god indsats er det muligt at få succes med et stykke arbejde, og vi kan roligt konstatere, at det er nøglen til kvalitet. At gøre sig umage er lig med en koncentreret indsats, hvilket ofte er det, der skal til. Tager du denne tilgang til dig, vil du med garanti opleve gode resultater, uanset hvad du laver.

Et godt skridt til at træffe beslutninger er også altid at overveje, om det er umagen værd. De vigtige ting i livet er som regel en masse umagen værd, mens de små ting ikke er det. Det er værd at have med i baghovedet.

Umage Studio – Et moderne webbureau med velkendte kvaliteter

Konceptet med at gøre sig umage er blevet en del af vores image. I hvert fald kalder vi os Umage Studio, og med det navn følger der nogle forventninger med. Derfor kan du også være sikker på, at vi giver vores bedste indsats, når vi arbejder på nye projekter.

Umage Studio har eksisteret siden 2015 og er stadig på vej fremad. Vi arbejder med webdesign, webudvikling og alt, hvad der hører sig til. Målet er et skabe værdi for kunderne, netop ved at strække os længere og lægge en ordentlig indsats. Vi har altid troet på glæden ved at gøre os umage, og det gør vi stadig.

De ting vi arbejder på er ret moderne. Set fra et større perspektiv er internettet jo stadig noget nyt, og det er netop digitale projekter, vi fokuserer på. Men det bliver kombineret med dette klassiske koncept, da vi tror på, at det er nøglen til succes. Udover at gøre os umage har vi værdier som pålidelighed, ambition, passion, teamplayer-mentalitet, kreativitet, tillid, vedholdenhed og tryghed. Læs mere om vores værdier her.

Vi gør os umage i webdesign og webudvikling

Hvis du tilfældigvis har brug for et godt webbureau, så er du landet det rette sted. Men du kan også browse lidt rundt på siden, hvis du egentlig bare er nysgerrig omkring, hvordan vi gør os umage, og hvordan vi forsøger at leve op til betegnelsen i praksis.

Webdesign og webudvikling har altid været vores to store fokuspunkter. Umage Studio er et webbureau, der siden første dag har bygget bundsolide webprojekter. Vi har hjulpet forskellige kunder med både webshops og almindelige websites. Både ved at arbejde med populære content management systemer, men også ved at udvikle helt fra bunden. Målet er altid at lave en tilpasset løsning til hver enkelt kunde, hvor der naturligvis er fokus på kvaliteten.

Grafisk design er en anden ting, som vi tilbyder. Ofte indgår grafik selvfølgelig i løsninger inden for webdesign, men det er trods alt ikke det eneste. Grafik ses overalt i dag. Både i den digitale verden, men så sandeligt også i den fysiske verden. Umage Studio løser de fleste grafiske opgaver – lige fra logoer til infoskærme og interaktive elementer. Enhver online forretning (uanset størrelse) har brug for grafik, og det behov hjælper vi med at dække.

Online marketing er også noget, som vi med tiden er begyndt at specialisere os mere i. Især når det gælder søgemaskineoptimering og konverteringsoptimering: To ting, der er særdeles vigtige, når det kommer til at hente nye besøgende og derefter gøre dem til kunder.

 

Konklusion

Det var hermed en lang forklaring om, hvad det betyder at gøre sig umage, og hvordan vi selv forsøger at leve op til ordet i praksis. Vi håber, at du er blevet klogere på begrebet. Og hvis du tænker, at du er interesseret i en af vores ydelser relateret til webudvikling eller grafik, så sig endelig til.

Opsummering
Definition på at gøre sig umage
Artikelnavn
Definition på at gøre sig umage
Beskrivelse
Hvad betyder det at gøre sig umage, og hvorfor er det én af de vigtigste værdier når det handler om at få success.
Skribent
Udgiver navn
Umage Studio